Quantcast
Channel: Køkkenindretning - Få inspiration til køkkenet og indretningstips her
Viewing all 47 articles
Browse latest View live

Udnyt pladsen i køkkenet

$
0
0

Udnyt en væg og lav en spiseplads. Her er der lavet en enkelt løsning med en tynd bordplade monteret på væggen med tynde bordben. De sorte væglamper over køkkenbordet, er fine til de hvide vægfliser.

inspiration kkken - lisi and alex - barcelona - designsponge -2

Foto:  Lisi & Alex Barcelona – Design sponge
 

The post Udnyt pladsen i køkkenet appeared first on Altomindretning.dk.


Køkken alrum med beton

$
0
0

Et åbent køkken alrum indrettet med grafiske og grålige toner. Køkkenet er indrettet med hvide skabe og betonbordplader. Selve køkkenøen består af et beton bord med broløsning, hvor der er gjort plads til både skabe til opbevaring samt mulighed for siddepladser.

Se her, hvis du søger mere viden om bordplader i beton.

stue 5
Foto: Avlhem

inspiration kkken alrum 2
Foto: Avlhem

inspiration kkken alrum

 

koekken alrum inspiration

The post Køkken alrum med beton appeared first on Altomindretning.dk.

Moderne og råt køkken før og efter

$
0
0

Vi har været med til at renovere dette køkkenalrum. Køkkenet skulle moderniseres, fordi man ønskede at give køkkenet et nyt look samt gøre det mere enkelt og moderne.

I stedet for at købe et helt nyt køkken, har vi valgt at genbruge skabselementerne. De massive låger af fyrretræ er velegnet til at blive lakeret, og der findes virksomheder (Di lak), som er specialister i at lave lakeringer, der er holdbare til køkkenbrug.

I forhold til køkkenets indretning er de åbne hylder erstattet med lukkede overskabe.

De åbne hylder kan være en rigtig fin og hyggelig løsning, men det kræver også at der holdes orden i tingene, da det hurtigt kan virke rodet. Ligesom ting der opbevares på åbne hylder ofte kræver, at de placeres æstetisk, og derfor kan optage mere opbevaringsplads end nødvendigt. I dette køkken, hvor der er forholdsvis lidt opbevaringsplads, men relativt højt til loftet, er det en god idé med høje overskabe (80 cm), så pladsen kan udnyttes bag lukkede skabe. Man kunne have valgt, at køre skabene helt til loft for at undgå “køkkenfedt”, men istedet er køkkenet gjort mere luftigt med lidt afstand mellem overskab og loft.  

Bagvæggen i køkkenet er en rustik murstensvæg, der er fremhævet og malet i en mørk grå kontrastfarve til de hvide over- og underskabe. Den mørke farve, sammen med den rå murstensvæg, giver kant og karakter til rummet. Selve køkkenbordpladen er massiv 40 mm hvidpigmenteret eg, som giver varme til de ellers lidt kølige hvide og mørke farver. 

 

 

 

Da der skulle vælges ny vask og vandhane til køkkenet, faldt valget på en Quooker vandhane. Dette er en god og innovativ vandhane, der har et fint og enkelt design med den ekstra bonus at kunne levere kogende vand, så man sparer ventetid foran el-kedlen.

Vasken er fra Blanco i materialet silgranit, som er et stærkt materiale, der består af 80% granit og 20% akryl; Selve overfladen er antibakteriel, der virker snavsafvisende. Vasken er fin rummelig med afløbsbakke, som giver ekstra fralægningsplads.

 

 


Pendlerne i glas fra Northern Lightning er med til at give glød til rummet. Pendlerne var oprindeligt designet til restauranten Grønbech & Churchill. De giver et fantastisk hyggeligt lys og er enormt fine i deres enkle udtryk.

 


Det der gør denne køkkenindretning spændende er mikset af materialer, strukturer og farver. Sammensætningen af den hvidpigmenterede egetræsbordplade, den rå murstensvæg, de hvide skabsoverflader og pendlerne i glas er med til at give køkkenet et moderne look med et råt twist.

 

 

 

STJÆL STILEN:
Quooker, kogende vandhane, model Nordic Square Twin taps + Nordic sæbedispenser

Blanco, køkkenvask i klippegrå farve, model Zenar XL 6 S

Northern Ligtning, Unika pendel lille, Designer: Anne Louise Due De Fønss & Anders Lundqvist

DI Lak, lakering af køkkenlåger

Farve murstensvæg sort/grå Skorsten NCS S7500-N

The post Moderne og råt køkken før og efter appeared first on Altomindretning.dk.

Køkkenø med landligt look

$
0
0

Køkken indrettet med køkkenø er alletiders til at skabe ekstra bordplads og arbejdsområder i køkkenet. Ønsker du at skabe en landlig stemning, så kan du gøre meget med køkkenfliser, vægfliser, køkkenskabe og bordplader. Ligesom pynt og tilbehøret kan understrege stilarten i din køkkenindretning.

 kkken 1.c
Køkken indrette med hvide glaslåger med sprosser, som er med til at give rummet hygge og et landligt præg.

landligt koekken
Køkkenbord i fyrtræ med åbne hylder til opbevaring. For at bordet skal have et mere rustikt look har træet tidligere været hvidmalet,  og derefter slebet ned. Kombinationen af de rustikke store gulvfliser, det rustikke bord, hvide skabe er med til at give indretningen en landlig stemning. Ligesom hylderne under bordet er fine til at udstille hyggelige landlige kander, fade mm. Men kræver også en orden, da det hurtigt kan komme til at virke rodet.

Ønsker du bord med samme udtryk så kontakt os på info@altomindretning.dk

 

kkken med landligt look
Køkkenø i en landlig rustik stil med masser af bordplads til tilberedning af mad og social aktivitet. Mikset af naturlige materialer som sten og træ på gulv, loft og vægge giver et spændende rustikt rum. Køkkenøen som er lavet med ekstra udhæng på bordpladen på den ene side gør spisepladsen ekstra komfortabel for siddende.

The post Køkkenø med landligt look appeared first on Altomindretning.dk.

Reform CPH til dit Ikea køkken

$
0
0

Der er kommet et nyt dansk køkkenfirma, med en anderledes og spændende profil. De har fået den gode idé at lave køkkenlåger og fronter til Ikea’s køkkenelementer. Låger og fronter er af høj kvalitet, der kan være med til at give dit køkken et personligt præg. 

Måske kender du allerede til Ikeahackers, som er en online side med masser af inspiration til hvordan du kan renovere, videreudvikle og forny et Ikea produkt. Er du fan af ideen bag Ikeahackers, så kunne disse køkkenløsninger måske også være noget for dig, hvis du står overfor at skulle lave nyt køkken eller blot få dit eksisterende køkken til at shine på ny.

Reform CPH har store planer om at lave mange nye designs og samarbejder med nogle af landets bedste designere og arkitekter. Hvis du er nysgerrig på mere så se mere her.

 Reform_CPH_altomindretning_7

 

Reform_CPH_altomindretning_4

 

Reform_CPH_altomindretning_5

 

Reform_CPH_altomindretning_3

 

Reform_CPH_altomindretning_2

 

Reform_CPH_altomindretning_1

Der er meget mere inspiration at hente her.

The post Reform CPH til dit Ikea køkken appeared first on Altomindretning.dk.

20 ideer til opbevaring i dine køkkenskabe

$
0
0

Jeg ved ikke med dig, men jeg kan nogle gange være lidt ideforladt ift. hvordan jeg bedst får udnyttet skabspladsen i køkkenet. Det føles nogle gange som om jeg hele tiden flytter omkring for at få plads til mine ting. Det er selvfølgelig også en proces at finde den rette og mest optimale udnyttelse i forhold til opbevarings pladsen. 

Det kan virke ret så banalt, men ikke desto mindre, så føles det så godt, når man har fået udnyttet sin plads godt.

Har du lidt ekstra overskud kan du jo lave det ekstra lækkert ved at udsmykke og benytte fine kasser, bøtter, kurve eller husketavler.

Se nedenstående 20 ideer til opbevaring af viktualievarer mm. i køkkenet.

opbevaring_køkkenskabe_altomindretning
Foto: Avlhem

7

 

1

 

2

 

3

 

4

 

8

The post 20 ideer til opbevaring i dine køkkenskabe appeared first on Altomindretning.dk.

Køkkenbordplade i beton kombineret med træ

$
0
0

Jeg er vild med beton i indretningen, særligt når det kombineres på den rigtige måde. Det kan gøres ved at kombinere beton med materialer som træ. I min optik, kan beton uden træ hurtigt blive koldt, sterilt og en tand for minimalisktisk.

Ønsker du en lidt rå, moderne og industriel stil, så kunne det meget vel være at du skulle gå efter en bordplade i beton. Jeg har samlet nogle af mine favoritter, hvor betonbordpladerne er kombineret med træmaterialer i mere eller mindre rustikke udgaver.

Det kan være lidt af en udfordring at få et råt udtryk med en betonbordplade, som ikke er for tung, men samtidig modstandsdygtig overfor det daglige brug. Jeg har fundet en dygtig håndværker, som har fundet en ret unik metode. Du kan se mere her ellers send endelig en forespørgsel og vi kan tage en snak.

Altomindretning_køkkenindretning_materialer_beton_træ_2
Foto: Estherjostmeijer
Smuk og kraftig betonbordplade med fronter i patineret fyretræ.

Altomindretning_køkkenindretning_materialer_beton_træ_3
Foto: JustineHughjones
Betonbordplade kombineret med hvide fronter og industrielle højstole i træ og jern.

SONY DSC
Bordplade i beton med hvide skabe og gulv i mørkt træ. Her mikset med accessories i lyst træ.

Altomindretning_køkkenindretning_materialer_beton_træ_5
Foto: Jolandakruse 
Kraftig betonbordplade mikset med rustikke træoverflader på fronter og inventar. En rustik og enkel løsning.

Altomindretning_køkkenindretning_materialer_beton_træ_7
Foto: Jolandakruse
Betonbordplade kombineret med hårde hvidevarer i rustfrit stål.

Altomindretning_køkkenindretning_materialer_beton_træ_8
Foto: Paulina Arcklin
Bordplade i beton indrettet sammen med hvide grebs frie fronter og låger og smukt mørkt plankegulv.

Altomindretning_køkkenindretning_materialer_beton_træ_9
Foto: Mark Dam
En lidt “pænere” udgave med en knap så tyk beton bordplade, som er lys i indfarvningen og er kombineret med rustikke træhylder.
Altomindretning_køkkenindretning_materialer_beton_træ_10
Et rustikt køkken opbygget i beton og låger i massivt træ med synlig træstruktur. Hertil mikset med hylder i træ, hvilket giver en en god kontrast til betonelementerne.

Altomindretning_køkkenindretning_materialer_beton_træ_11
Foto: Jolandakruse
En kogeø med betonbordplade og fronter i massivt træ. Selve væggen er dekoreret med en stor firkantet flade i rustikt træ, som spiller sammen med de øvrige træoverflader i køkkenets indretning. En enkelt, unik og minimalisktisk løsning.

Altomindretning_køkkenindretning_materialer_beton_træ_12
Køkken indrettet med gråt epoxy gulv, som spiller sammen med den grå bordplade i beton. En smuk og enkelt løsning med én lang hvid hylde, med omtrent samme tykkelse som betonbordpladen.

Altomndretning_køkkenindretning_materialer_beton_træ_1
Foto: Vt Wohnen
Et lille køkken med en medium tyk bordplade i beton. Endevæggen er beklædt med træbrædder, som skaber en rigtig fin detalje og varme til det øvrige i rummet. Ligesom det fremhæver lyset omkring vinduet rigtig fint.

Er du blevet inspireret til at indrette dit køkken med betonbordplade, kontakt os endelig på info@altomindretning.dk, så hjælper vi dig videre.

The post Køkkenbordplade i beton kombineret med træ appeared first on Altomindretning.dk.

Smukt køkken indrettet med marmor

$
0
0

Et smuk køkkenindretning med en fin og elegant kombination af en marmor bordplade, grå køkkenfronter og messing detaljer. Den tomme væg, kun bestående af hvide vægfliser er med til at fremhæve højden af rummet og de grå skabe og bordpladen. Vores bud på en ny, anderledes og inspirerende køkken indretning, der både er moderne, elegant og hyggelig.

Altomindretning_inspiration_køkkenindretning_3
Den tynde bordplade i marmor skaber en fin sammenhæng mellem den lyse væg og de gråmalet låger.

Altomindretning_inspiration_køkkenindretning_2
En elegant vandhane i messing og en håndvask fra Smeg, der er underlimet marmor bordpladen.

Altomindretning_inspiration_køkkenindretning_4
En smuk farve kombination af mat grå fronter, marmor og messing knopper.

Altomindretning_inspiration_køkkenindretning_7
Spise plads indrettet med et lille spisebord fra Ikea og stol af Arne Jacobsen.

Altomindretning_inspiration_køkkenindretning_8Selve køkkenlågerne er malet i en mat grå farve med messing håndtag, som matcher vandhanen.

Altomindretning_inspiration_køkkenindretning_6
Her er væggen udnyttet til integreret opbevaring af både ovn, mikroovn og køleskab i rustfrit stål. 

Altomindretning_inspiration_køkkenindretning_1
Spisebord med plads til 6 spisende gæster.
Foto: Avlhem

The post Smukt køkken indrettet med marmor appeared first on Altomindretning.dk.


Åbne hylder i køkkenet

$
0
0

Jeg er ret vild med åbne hylder i køkkenet og jeg må indrømme at jeg til tider ærgrer mig over at jeg fik udskiftet mine åbne hylder i køkkenet med lukkede overskabe. Havde man bare haft lidt mere opbevarings plads andre steder, havde jeg bevaret udtrykket med åbne hylder.

Åbner hylder i køkkenet kræver en vis orden og det er klart en fordel hvis man har lækkert service, som kan styles fint og praktisk på hylderne. Åbne hylder, gør det rigtig godt som lange vandrette flader uden afbrydelser. Hvis det kan undgås, så hold dig væk fra store klodset emhætter placeret i midten af hylderne. Det kan hurtigt virke klodset og dominerende og ødelægge det lette udtryk, men der naturligvis også nogle praktiske hensyn at tage.

indretning_køkken_åbne hylder_altomindretning_12
En lang hvid hylde med indbygget spots, dekoreret med simpelt service.
Foto: Remodelista

indretning_køkken_åbne hylder_altomindretning_10
Køkken med indbygget åbne hylder i væggen. Selve udtrykket er gjort mere enkelt ved at hele væggen og selve hullet er dekoreret med samme vægflise.
Foto: Dosfamily

 

indretning_køkken_åbne hylder_altomindretning_1
Hylde som hænger fint sammen med farve på skabe og står i en fin kontrast til bordplade og væg.
Foto: Siren Lauvdal

indretning_køkken_åbne hylder_altomindretning_2
En hyggelig køkken indretning, perfekt til sommerhuset. Dekoreret med skønne og hyggelige vægfliser afsluttet med en simpel hvid hylde.
Foto: KitchenWalls

 

indretning_køkken_åbne hylder_altomindretning_4 indretning_køkken_åbne hylder_altomindretning_5
Hvide åbne hylder, der går ud i et med væggen, hvor tilbehør og service bryder fladerne.
Foto: Macarenagea

indretning_køkken_åbne hylder_altomindretning_7
Bagvæg i køkkenet malet i en kontrastfyldt farve. En måde at give karakter til indretningen.
Foto: Stylefiles

 

indretning_køkken_åbne hylder_altomindretning_9
Massive træhylder med fint hvidt porcelæn.

indretning_køkken_åbne hylder_altomindretning_8
Hylder i træ, giver varme til de hvide sterile og kolde fliser.
Foto: Reproducâu

The post Åbne hylder i køkkenet appeared first on Altomindretning.dk.

God råd ved indretning af bryggers

$
0
0

I betragtning af, hvor mange krav vi egentlig har til vores bryggers, er det måske et af de mest oversete rum i hele boligen.

For en familie opfylder et bryggers mange vigtige, ja næsten helt essentielle behov og funktioner: det er måske her, vi har pusleplads, her vi vasker og tørrer tøj og her, vi opbevarer overtøj, fodtøj, vintertøj, rengøringsartikler, sportsudstyr…og alt muligt (og umuligt) andet.

Det er mange ting, der skal passes ind på kvadratmeter. Og hvis du ikke er opmærksom, kan dit bryggers nemt – og overraskende hurtigt! – blive et rum, der egentlig bare består af en masse uoverskueligt rod. Det er synd og skam, for hvis du organiserer kvadratmeterne klogt, har du en super mulighed for at få et rum, hvor du kan have alt det, et hjem behøver, for at det kan fungere optimalt – men som er knap så kønt at kigge på.

Nedenfor finder du en praktisk ”huskeliste”, som er god at have i baghovedet, når du skal indrette dit bryggers – eller som måske bare kan give dig nogle nye, gode indretningsidéer til dit eksisterende bryggers.

Tænk praktisk

Altomindretning-indretning_bryggers_2
Foto: Simon Wood
Klinker er et godt valg til et bryggers, da det oftest er et gennemgangsrum eller et rum, som du går ind i direkte fra haven. Hvis der skal lægges nyt gulv, så gå efter fliser i en større størrelse – det giver et renere og mere enkelt udtryk i rummet, det gør det mindre ’badeværelsesagtig’, og giver det i stedet et udtryk, der er tættere på en indbydende entré.

Opbevaringsplads

Bryggers_3488
Foto: Kitchn
Et bryggers skal kunne rumme mange forskellige opbevaringsbehov.
Kombination af lukkede og åbne opbevaringsringsskabe, skuffer og hylder sikrer god udnyttelse af pladsen – især hvis du finder skabe, der går fra gulv til loft, så kan du udnytte pladsen maksimalt.

Praktiske bordplader – det holder!

Altomindretning-indretning_bryggers_3
Foto: Noaandra
Om det er i massivt træ, finér, linoleum, komposit-beton eller laminat er op til dig, men sørg for at finde et bord, der kan holde til lidt af hvert. Du kan eksperimentere med både bordpladens tykkelse, farve og strukturer. Eksempelvis en synlig krydsfinérkant med laminat eller linoleum ovenpå – eller en mere rå udgave med en bordplade i kompositbeton, som samtidig er nem at vedligeholde.

De små og store detaljer
FotorCreatedDer er de helt basale funktioner, som et godt bryggers gerne skulle opfylde – og indeholde – der kan gøre hverdagen lettere.

Her er nogle forslag til nyttige ting til dit bryggers: håndvask, væghængt tørrestativ, et sted til opbevaring af vasketøj, vaskemaskine, tørretumbler, skabsfryser, garderobestang til tørring af tøj og husk endelig gulvplads til f.eks. tørrestativ og strygning. Du kan f.eks. indrette en væg med væghængte tørrestativer samt have en lettilgængelig vasketøjskurv på hjul.

Du kan skabe personlige og stemningsfulde rum med en kontrastfuld dør eller med en dør, der afviger fra resten af dørene i boligen. Du kan også pynte med krukker, kurve og glasvaser, som både har en smart opbevaringsfunktion og som samtidig dekorerer og pynter i rummet.

Afskærmning

Altomindretning_skydedør
Foto: Vanbrouck
Hold de rene linjer og bevar overblikket – mens du stadig har let adgang til dem: skærm de knapt så flatterende ting af som for eksempel elvarme-anlæg, vandbeholder og så videre. Hvis du har en længere væg til opbevaring, kan du også afskærme skabe og hylder med en diskret skydedør, der kan køres til side.

På den sikre og tørre side

brygggers
Foto: Blog Jenna Sue Design
Hvis jeres bryggers er i kælderen, er det en god idé at skabe og så videre er hævet lidt fra gulvet. Så er I bedre sikret, hvis der skulle komme vand i kælderen.

Et bryggers kan kort sagt være en meget vigtig indretningsnøgle for dit hjem – også selv om den arbejder skjult i kulissen ved netop ikke at påkalde sig særlig meget opmærksomhed. Hvordan bruger du dit bryggers?

The post God råd ved indretning af bryggers appeared first on Altomindretning.dk.

Få dekorativ pladsoptimering med køkkenbænk

$
0
0

Vil du have mere og bedre siddeplads omkring spisebordet eller i køkkenet, kan du skifte nogle af stolene ud med en bænk. En bænk kræver langt mindre plads i forhold til stole, fordi du ikke behøver at trække den ud, hver gang du skal sidde på den. Du skal bare sørge for, at der er plads nok til at man kan rykke ind på bænken, og så får du meget mere siddeplads i forhold til den plads, som bænken rent faktisk optager i rummet. Derfor er en bænk til spisebordet eller spisepladsen i køkkenet en rigtig god løsning, hvis I er mange, der skal sidde omkring bordet i det daglige. Bænken er især praktisk, hvis du har børn i huset, fordi de nemt kan kravle op på bænken og sætte sig til rette i forhold til at skulle sidde på almindelige stole.

Vil du have mere og bedre siddeplads omkring spisebordet eller i køkkenet, kan du skifte nogle af stolene ud med en bænk. En bænk kræver langt mindre plads i forhold til stole, fordi du ikke behøver at trække den ud, hver gang du skal sidde på den. Du skal bare sørge for, at der er plads nok til at man kan rykke ind på bænken, og så får du meget mere siddeplads i forhold til den plads, som bænken rent faktisk optager i rummet. Derfor er en bænk til spisebordet eller spisepladsen i køkkenet en rigtig god løsning, hvis I er mange, der skal sidde omkring bordet i det daglige. Bænken er især praktisk, hvis du har børn i huset, fordi de nemt kan kravle op på bænken og sætte sig til rette i forhold til at skulle sidde på almindelige stole.

Bænke egner sig rigtig godt til at stå i et hjørne eller op ad en væg, og har du køkken- eller spisebordet stående helt inde ved væggen, kan du bedre udnytte pladsen i rummet ved at sætte en bænk op ved bordet i den ene side. Alt efter hvordan bænken er udformet, kan du i mange tilfælde også udnytte pladsen under bænken til ekstra opbevaring, enten hvis det er en slagbænk med indbygget hulrum, hvor toppen kan løftes op og du kan placere ting nede i, eller ved at stille små kasser under bænken til opbevaring af lettere ting, der nemt kan flyttes rundt – for eksempel børnenes legetøj.

På den måde kan en bænk i køkkenet eller ved spisebordet være en rigtig god løsning, hvis det er småt med pladsen i din bolig.

Der findes et hav af forskellige typer bænke, hvoraf nogle er mere komfortable end andre. En bænk kan skabe en fin variation i rummet og omkring spisebordet, og du kan vælge en bænk i samme materiale som stolene eller bordet, eller skabe mere dynamik ved at vælge en bænk i et andet materiale. Som du kan se her på billederne, findes der både lette bænke med et mere elegant udtryk, og bænke der er lidt mere rå i snittet. Det kan virke lidt bombastisk med en stor slagbænk, men et par smukke puder kan gøre udtrykket mere blødt og skabe bænken om til en hyggekrog.

Vil du skabe et helt personligt udtryk, kan du få bænken lavet hos en snedker, så den er tilpasset præcis til dit rum – for eksempel ved at udnytte et tomt hjørne med en fin hjørnebænk.

Indretning_køkken_spisestue_bænk_altomindretning_dk_7
Foto: Avlhem

 

Indretning_køkken_spisestue_bænk_altomindretning_dk_4
Foto: Decora Interior

 

Indretning_køkken_spisestue_bænk_altomindretning_dk_3
Foto: Stadshem

 

Indretning_køkken_spisestue_bænk_altomindretning_dk_8
Foto: My Scandinavia Home

 

Indretning_køkken_spisestue_bænk_altomindretning_dk_2
Foto: Fem Patagonia

 

Indretning_køkken_spisestue_bænk_altomindretning_dk_1
Foto: Stadshem

 

Indretning_køkken_spisestue_bænk_altomindretning_dk_5
Foto: Eames dsr blog

The post Få dekorativ pladsoptimering med køkkenbænk appeared first on Altomindretning.dk.

Udnyt pladsen i køkkenet

$
0
0

Det kan være en udfordring at få plads til det hele i et lille køkken. Selv et mindre område i køkkenet kan benyttes til at skabe en lille spiseplads. Det kan være alt fra en bordplade, hvor man kan benytte små simple taburetter som kan placeres under bordpladen når de ikke er i brug.
Der findes også nogle funktionelle væghængte skabe hvor man kan have en spiseplads når bordet er slået ned og bordet kan samtidig gemmes af vejen på væggen hvis man har brug for gulvpladsen.
inspiration kkken - lisi and alex - barcelona - designsponge -2
Foto credit:  Lisi & Alex Barcelona – Design sponge

Indretning_køkken_lille spiseplads_altomindretning_3
Foto credit: Krista Keltanen

Indretning_køkken_lille spiseplads_altomindretning_1
Foto credit: Magnet

Indretning_køkken_lille spiseplads_altomindretning_2
Foto credit: Hoo-residence

Indretning_køkken_lille spiseplads_altomindretning_4
Foto credit: ute guenther

The post Udnyt pladsen i køkkenet appeared first on Altomindretning.dk.

Luftige og svævende møbler til dit køkken

$
0
0

Nordisk design står stærkt i disse år, og få møbelbrands har så klar og ren en stil som danske Frama. Vi har tidligere omtalt, hvordan Reform CPH samler stilfulde køkkenløsning fra førende designerbrands for at forskønne det moderne køkken med smukke fronter og låger til køkkenets skuffer og skabe. Frama har samme mission, blot med deres eget, luftige og lækre design. Her er køkkenmøblerne skabt ud fra princippet om at lave lette møbler i et elegant design, der smukt sammenvæver moderne og klassiske stilarter. Hvert element kan stå for sig selv eller sættes sammen med andre, og de er designet til at kunne stå hvor som helst i rummet.

Du kan læse mere om deres fine møbler her.

Frama-Studio-Kitchen-Remodelista-11
Den smukke skænk skaber en fin synergi mellem den kridhvide bordplade og skuffernes mørke træ. Fordi møblet står på små metalben, er det nemt at gøre rent under skænken, og det giver samtidig møblet et svævende, næsten drømmende præg.

Frama-Studio-Kitchen-Remodelista-12
Skufferne og skabslågerne findes også i lyst træ, som her skaber en spændende effekt med den grå baggrund.

Frama-Studio-Kitchen-Remodelista-13
Den hvide bordplade giver et næsten klinisk rent udtryk, som er velegnet til køkkenet, hvor hygiejne er så vigtig. Skuffernes naturfarvede træfront bløder til gengæld udtrykket lidt op, så det stadig er behageligt at lade øjnene hvile på.

Frama-Studio-Kitchen-Remodelista-15
Her går det mørke træ nærmest i ét med gulvet og væggen, hvilket giver et roligt, diskret udtryk.

Frama-Studio-Kitchen-Remodelista-17
Vekselvirkningen mellem sort metalramme og lyst træ skaber en spændende effekt, hvor elementer som den lille ovn træder tydeligt frem.
Møblerne er designet til at stå alene, og det giver luft i køkkenet, fordi du selv kan placere møblerne som du vil.

Frama-Studio-Kitchen-Remodelista-6
I det minimalistiske design fremstår de praktiske elementer som kogeplader eller vask som diskrete æstetiske tilføjelser, der ikke forstyrrer øjet.

Foto credit: Frama

The post Luftige og svævende møbler til dit køkken appeared first on Altomindretning.dk.

Terrazzo feber!

$
0
0

Vi kommer ikke uden om det, terrazzo har gjort et kæmpe comeback og rider på en stadig hurtigtvoksende bølge. Du har måske for længst malet over dit terrazzo gulv på badeværelset, men nu er det altså tid til, at komme tilbage til dette spændende materiale, primært bestående af cement og marmorskærver.

Vi ser terrazzo overalt, på gulve, bordplader, vægge, møbler, i køkkener, på badeværelser, ja selv i diverse accessories og terrazzoprint til indretningen, og i modeverdenen.  

Vi vil nu vise dig et hav af inspiration, til hvordan du kan indrette dig med terrazzo, og give dig et glimt af de mange skønne farver og typer der findes.

Badevaerelser1

Badevaerelse2

badevaerelser3

Foto 1: Artistic Tile – Foto 2: AD Russia – Foto 3: Marie Sixtine – Foto 4: We are Huntly – Foto 5 & 6: Max Lamb

Terrazzo på badeværelset – det er måske sådan mange af os husker materialet, det var også stort for nogle årtier siden, hvor det holdbare materiale typisk blev brugt til badeværelses gulve. I modsætning til dengang, fås terrazzo nu også i fliseform, som er nemmere at have med at gøre. Det åbner også muligheden for at beklæde dine vægge med terrazzo, som giver et rigtig flot, gennemført look. Et terrazzogulv på badeværelset, kan også med fordel kombineres med fliser, vælg gerne en flot farve som går igen i terrazzomønsteret. De sidste to badeværelsesbilleder, med de grove terrazzomønstre, er af Londonbaserede kunstner og designer Max Lamb. Vi er helt forelskede i det unikke, karakteristiske udtryk han formår at skabe, og du vil også kunne finde flere af hans værker i denne artikel.

kokken1

kokken3

kokken2

Foto 1 & 2: Max Lamb – Foto 3: Studio David Hulstrup – Foto 4: Obumex – Foto 5: Atelier Dialect – Foto 6: Marie Sixtine

Terrazzo er et slidstærkt og holdbart materiale, så hvorfor ikke også bruge det i køkkenet? Her ses nogle vellykkede eksempler på bordplader i terrazzo, som i høj grad bringer karakter til køkkenet. Terrazzo giver både mulighed for at lege med forskellige farver, men du kan også sagtens opnå rigtig smukke flader, ved at vælge en mere sikker grå tone. En af de gode egenskaber terrazzoen har, er nemlig at bringe liv og bevægelse ind i et rum, uanset farve.

trapper1

trapper2

Foto 1: Fed­eral Of­fice for Build­ing and Lo­gistcs in col­lab­or­a­tion with Dur­isch + Nolli Ar­chitetti Sagl, Lugano 2013 – Foto 2: Max Lamb – Foto 3: Picadilly Circus – Foto 4: Paradiso coffee shop, Geneva, foto af Miguel De Guzmán

Se lige disse skønne trapper! Terrazzo egner sig godt til både gulve og trapper, da det er slidstærkt, og så virker det også lidt kamuflerende overfor ridser og snavs. Det er også en fordel, at terrazzo sagtens kan kombineres med forskellige materialer. På billederne ses, hvordan terrazzoen på smuk vis står sammen med messing/guld, men materialet kan også sagtens gå med marmor, træ, stål, cement og hvad man ellers kan finde på.

objekter

Som vi nævnte i starten, så er terrazzo også et materiale der bliver brugt til møbler og nips, såsom borde, lamper og skærebrætter. Men selve mønsteret i terrazzo, er også gået hen og blevet en ting for sig selv, hvor man nu kan købe terrazzoprint på fx puder og tapeter. Det er derfor også muligt, at inddrage det festlige terrazzo-udtryk i indretningen, selvom du ikke lige går med tankerne om et nyt badeværelse eller køkken.

Øverste foto er af “ESPRIT” Flagship shop store i Köln, af Sottsass Associati (Ettore Sottsass + Shuji Hisada)

The post Terrazzo feber! appeared first on Altomindretning.dk.

5 bud på flotte kopper

$
0
0

En god kop kaffe, eller te, bliver altså bare lige en tand bedre, når den drikkes af en smuk kop! Heldigvis findes der mange smukke kopper derude, men det kan være ganske svært at vælge imellem dem. Hvis du ikke kan holde dig til én type, kan man jo også sagtens blande kopperne, så får man også en kop til ethvert humør.

Vi har udvalgt 5 kopper til jer, som vi synes er super smukke, og som alle kan noget forskelligt. Alle disse kopper fås i flere forskellige farver, så du kan også blande dem, for at skabe lidt ekstra liv til kaffebordet.

  1. Den unikke – Bjarni Sigurdsson er en islandsk keramiker, som blandt andet laver disse håndlavede krus, i et hav af forskellige glassurer. Kopperne fås i forskellige former og størrelser, hver med et helt unikt udtryk. Kopper som disse nænner man næsten ikke at pakke væk i et skab, de skal stå fremme på en hylde, til glæde for øjet.
  2. Den sanselige – Den matte overflade på de her kopper fra keramiker Mette Duedahl, gør at de er utrolig lækre at røre ved. Den glatte overflade er perfekt, til at varme et par kolde hænder på, og de smukke farver vil med garanti klæde din kaffe.
  3. Den praktiske – Vi er ret vilde med disse kopper, Stacking Mug, fra det japanske Kinto. De er robuste til hverdagsbrug, og fås i nogle skønne farver. De kan også nemt stables, så der er plads til dem i skabet. Fordelen ved en kop med hank er, at du ikke risikerer at brænde fingerne på koppen, når kaffen er nyskænket.
  4. Den sjove – Disse kopper med karakter, er fra svenske Ann-Louise Gustavsson. De sjove, håndmalede prikker og mønstre, gør kopperne til et festligt indslag i din hverdag, da ikke to er ens.
  5. Den store – Nogle gange er en lille kop bare ikke nok, især hvis det er en dejlig kop te eller varm chokolade, man er i færd med at kaste sig over. Store kopper emmer af hygge og afslapning, og disse skønne Chubby Cups fra Helle Gram er ingen undtagelse.

The post 5 bud på flotte kopper appeared first on Altomindretning.dk.


Slow Coffee by Kinto

$
0
0

Slow living

Slow Living, tendensen er ikke ny, så du har garanteret hørt om den før. Det handler om, at vi så gerne vil geare ned, nyde øjeblikkene og slippe for hverdagens stress og jag. Det handler om et liv med nærvær og fokus, fordybelse og nydelse. Med dette opstår der ofte et ønske om, at bringe dele af sit liv ‘back to basics’, eller såkaldt simple living. Vi har fundet ud af, at det her med at alt skal ske så hurtigt, det giver faktisk ikke nogle særlig gode resultater.

Slow coffee

Så ud med det usunde Fast Food, for Slow Living handler faktisk også i høj grad om mad og drikke. Vi vil gerne kunne dykke ned i madlavningen, fordybe os, gøre os umage, og gå op i gode råvarer. På en måde er madlavningen et tilløb i sneglefart, til den ultimative nydelse, nemlig selve resultatet af besværet, den gode mad, eller den gode kaffe.

Kaffe, ja det er faktisk det vi skal handle om i dag, for Slow Coffee er en afart af Slow Living, som er et utrolig populært fænomen, især i storbyerne. God kaffe er for mange et symbol på nydelse og selvforkælelse. En god kop kaffe kan give dig den bedste start på dagen, et boost når du mangler energi, eller bare sætte rammerne for et hyggeligt samvær, med dem du holder af. Mange går derfor op i, at finde frem til de helt rette kaffebønner, og det helt rigtige udstyr.

Slow coffee by Kinto

Vi er faldet pladask for produkterne fra det japanske Kinto, og herunder især deres Brewer Stand. Kaffebryggeren har elementer af fornem karakter, så som den sandblæste messing holder og kaffefilteret af rustfri stål med titanium belægning, der forhindrer at lugten fra kaffen sætter sig fast i filteret. Kinto har et godt øje for detaljer, detaljer som er nøje udviklede i samarbejde med japanske håndværksmænd. Dette er med til, at gøre deres produkter til noget helt særligt, og indbegrebet af Slow Coffee. Vi er så begejstrede for den måde Kinto formår at forene æstetik, funktionalitet og kvalitet, i deres Slow Coffee sortiment, at vi har valgt at tilbyde et udvalg af deres produkter, på vores webshop.

Udover Brewer Stand, har Kinto har også mange andre skønne produkter, som er egnet til slow coffee og kvalitets kaffebryggeri. Vi har forelsket os i deres fine bryggerkander af glas, deres geniale og genanvendelige kaffefiltre og deres skønne filterholdere af keramik, til brygning af 1-2 kopper kaffe. Produkterne er også oplagte gaveidéer til kaffeentusiasten.


The post Slow Coffee by Kinto appeared first on Altomindretning.dk.

Kom i gang med “indoor gardening”

$
0
0

Øget fokus på planter i hjemmet, er en indretningstendens der har taget os med storm de sidste par år. Især i byerne er der opstået en voksende lyst til at forplante byrummet, og omgive sig med grønt i hjemmet. Den nyeste tendens indenfor planter i hjemmet, er såkaldt “Indoor gardening”. Indoor gardening er til byboeren der går med en lille gardner eller landmand i maven, eller til dig som dyrker din have om sommeren, men savner noget at dyrke i vintermånederne. Takket være nogle nye opfindelser, er det nu nemmere end nogensinde at dyrke dine egne urter og planter indendøre, hele året rundt. Det er både hyggeligt, dekorativt og du kan være sikker på at nyde dine urter uden pesticider og forurening!


IKEA har lavet disse mini drivhuse KRYDDA og VÄXER der giver dig mulighed for at dyrke krydderurter og kål indenfor. De sælger sågar også frø, gødning og spireblokke, så det har aldrig været nemmere at komme igang! Husene fås i forskellige størrelser, både til dig der vil gå all-in, men også til dig der blot ønsker et lille hyggeprojekt til køkkenbordet. Indoor gardening er også en god måde at involvere børn i dyrkning og madlavning på.


Urban Cultivator har også et bud på, hvordan du kan integrere din helt egen køkkenhave i dit køkken. Det er i form af en Kultivator som denne, som enten kan integreres ind i selve køkkenet eller stå frit på hjul. De fås i forskellige størrelser, og er også velegnede til restauranter der gerne vil dyrke deres helt egne urter og spiselige planter. Der er nemlig prestige i at have grønne fingre, og være en bevidst forbruger!

Plantui er en anden helt genial opfindelse. Her behøver du ingen grønne fingre at have, Plantui passer dine planter selv og sørger for at regulere vand og lys, ikke engang jord er nødvendigt. Du køber blot nogle plantekapsler, med alt fra krydderurter, til kål og blomster, tilføjer vand og næringsstoffer, slutter Plantui til strøm, og så sætter dig tilbage og iagttager den magiske proces.
Skriv til info@altomindretning.dk for mere information.


Water Garden – Back to the roots, er et andet sjovt projekt hvor du både kan have fisk og planter der passer sig selv, eller rettere sagt hinanden. Dette er nemlig intet mindre end et mini økosystem, hvor planterne renser vandet, til gengæld for at den liver af fiskens affaldsstoffer. Du kan bruge krydderurter, eller hvilke som helst planter.

Vi håber at du er blivet inspireret til at komme igang med din indoor gardening.

The post Kom i gang med “indoor gardening” appeared first on Altomindretning.dk.

Pragtfulde køkkener i sarte rosa nuancer

$
0
0

Vi har skrevet før om køkkener i farver, blandt andet blå og grønne, og hvordan hvilken herlig tendens det er, at vi er blevet mere modige, når det kommer til at bruge farver i vores køkkener. I denne artikel vil vi kigge lidt på nogle skønne køkkener i rosa, som er en farve der overraskende nok, klæder et køkken utrolig godt. Man kunne fristes til at tro, at i køkken i en sart rosa farve, ville blive meget feminint og pusse-nusset, men det udtryk der opnås med at bruge farven i et køkken, er faktisk en utrolig dragende, elegant og karakterfuldt. Se selv med her, hvor vi vil vise dig nogle pragtfulde køkkener i sarte rosa farver.


Kilde: Atelier Dialect

Her har man kombineret rosa skabslåger med en utrolig smuk terrazzo bordplade i rosa. Terrazzopladen bringer lidt liv og bevægelse til rummet, mens de hvide ovenskabe, kogeplader, gulv og armatur står som en smuk kontrast til den sarte rosa farve. De sorte skamler er med til at give rummet kant, og gør at det ikke bliver for sukkersødt.


Kilde: Elle Decoration

Her har vil et utrolig smukt køkken, hvor man er gået all-in på rosa skabslåger. De store runde greb giver køkkenet et moderne udtryk, og de smukke grønne fliser på gulvet, skaber en spændende kontrast til rummet.


Kilde: Crosby Studios

Her har man været lidt mere vovet, og valgt en rosa farve med mere pang i. For at nedtone farven, og bringe kant og maskulinitet til rummet, har man omgivet køkkenet med sorte vægge, en sort New Yorker glasvæg, og et rustikt loft.


Kilde: af Emil Dervish

Her har man valgt en laksefarvet tone til hele køkkenet, inklusiv vægge, gulv og loft. Det er et meget modigt valg, hvor man opnår en meget dramatisk og imponerende effekt, faren kan dog være at man bliver træt af det i længden.


Kilde: Bicker Design

Her har man valgt at indbringe en forsigtig rosa tone, på en meget diskret måde. Farven står flot sammen med de lyse træsorter, de lyse læddergreb og de hvide vægge. Planterne sørger for at bryde med det lyse, og bringer en nordisk og urban effekt til rummet.


Kilde: Dulux Amazing Space

Hvis man ønsker at indbringe farven rosa i sit køkken, men ikke har lyst til at kaste sig ud i rosa skabslåger, så kan man også opnå en rigtig flot effekt, ved blot at bruge farven på en væg i køkkenet. Farvesammensætningen på det her billede er helt fænomenal, og skaber et utrolig interessant udtryk. Man har valgt at bruge ovenskabe med glaslåger, og malet det indvendige skab i en smuk rosa farve.


Kilde: We Are Huntly

Rosa står også rigtig flot til en mørkeblå farve, som kan give farven et mere maskulint og koldt modspil. Det kan skabe balance i rummet, samtidig med at det skaber en meget smuk kontrast.


Kilde: Little Greene

Vi er ret tossede med det her køkken, som vi synes er utrolig vellykket. Den rå murstensvæg, som lægger baggrund til den rosa farve, gør at væggen får en kant, som man ellers ikke troede at var muligt. Farven står utrolig smukt til den dybe grønne og den lyse træbordplade, ligesom at den sorte hylde på væggen bryder fladen og skaber kontrast, på smuk vis.

Kilde til øverste billede: Fantastic Frank

The post Pragtfulde køkkener i sarte rosa nuancer appeared first on Altomindretning.dk.

Dekorer dit køkken med rå murstensvægge

$
0
0

Rå mursten egner sig ikke blot til smukke, udvendige facader – de kan også være en fantastisk fin dekoration i indretningen af et rum.

Det kan være en udfordring at skabe varme og personlighed i køkkenet. Et køkken kan hurtigt komme til at virke lidt sterilt, fordi fokus først og fremmest bør være på at skabe en hygiejnisk og praktisk indretning af rummet. Her kan mursten være et fint element til at skabe kontrast og tilføje varme og personlighed til køkkenet.

Mursten giver rummet et lidt råt udtryk, men en murstensvæg giver noget smukt at se på uden at virke forstyrrende, og derfor passer det godt til indretning af køkkenet.

Du får det bedste resultat ved at mikse de rigtige køkkenelementer og detaljer i indretningen. Pas på med at mikse for mange teksturer, fliser, farver og nuancer, når du fremhæver væggen med mursten, for resultatet kan hurtigt blive rodet og uharmonisk.

Vær også opmærksom på, hvilken atmosfære du vil skabe i rummet. Hvis du gerne vil signalere cool New Yorker-køkken, er hvide og grålige mursten en god løsning, da de skaber et mere køligt og tilbagelænet udtryk. Er du mere til hyggeligt landkøkken med kant, kan varme farver som rød eller rødbrun skabe den lune hygge, du ønsker dig.


Her er der en klar kontrast mellem de hvide køkkenelementer og væggens rødbrune mursten. Resultatet er en dynamisk indretning, hvor køkkenet virker rent og enkelt uden at udtrykket bliver decideret koldt eller sterilt.


Foretrækker du sorte køkkenelementer, er en hvid murstensvæg ideel til at skabe en blød kontrast.


Her er murstensvæggen brugt til at markere de forskellige dele af et køkken-alrum. Mens selve køkkenet er diskret indrettet i neutrale farver, er alrummet mere farverigt og varmt takket være de smukke, røde mursten.

murstensvæg i indretningen 4
Her skaber de røde murstensvæg og hvide køkkenelementer igen en smuk kontrast, der bliver opblødt en smule af de fine træbordplader og træhylder.

mursten som dekoration i indretningen 1
I dette køkken er stilen mere rustik med kombinationen af de røde mursten, bordplade i beton, minimalistisk komfur og hvide underskabe. Her er det køkkendelen, der er holdt i varme nuancer, mens spisedelen i hvide farver er mere neutral og tilbagelænet. En smuk balance mellem varme og kølige toner.

The post Dekorer dit køkken med rå murstensvægge appeared first on Altomindretning.dk.

Dekoration med planter i køkkenet

$
0
0

Dekoration med planter og blomster, er ikke længere kun forbeholdt den indre romantiker. Planter er utrolig dekorative i sig selv, og en god måde at opnå et spil af farver og strukturer i ethvert rum. I denne artikel vil vi handle om, hvordan du kan dekorere dit køkken ved hjælp af planter og botaniske motiver.

 
Hvis du er usikker på dine evner til at holde planter i live, kan du sagtens opnå plantens dekorative effekt, ved hjælp af plakater og prints med plantemotiver. Planteplakater kan dog også bruges som et supplement til dekoration med levende planter, da de to ting fremhæver og komplimentere hinanden.


Her er endnu et forslag til dig, der foretrækker ikke at have planter der skal passes og plejes, men stadig ønsker den botaniske stemning. Tapeter kan noget som plakater ikke kan, nemlig give en meget intensiv og gennemført effekt. Det er en god idé, kun at bruge tapeter med plantemotiv på en enkelt væg eller dele af en væg, især hvis motivet er meget sprudlende. Find et tapet i farver, der komplimentere de øvrige farver i dit køkken, for at opnå en helhedsfornemmelse.


Hvis du ønsker et meget stilrent og enkelt udtryk, så kan du med fordel nøjes med at placere én enkelt, stor plante i dit køkken. Store planter giver et meget yndefuldt udtryk, samtidig med at den bringer noget liv i dit køkken, og bryder med det strømlinede.


Hvis du har grønne fingre, og er helt tosset med planter og blomster, så kan du pynte hele dit køkken med mange forskellige planter. Det er en fordel at placere planterne i forskellige højder, for også at bruge den vertikale plads i køkkenet. Det kan gøres ved, at placere planterne på åbne hylder og reoler, eller de kan hænges direkte på væggen. Brug gerne hængeplanter til de øverste hylder, og mindre eller mellemstore planter til køkkenbordet. Du kan eventuelt eksperimentere med, at lave din helt egen indendørs køkkenhave med krydderurter og grønsager.


Hvis du er til det stilrene køkken, men ønsker at bryde det med lidt grønt, så kan du også bruge bordpladen i dit køkken, til at lave et lille stilleben med planter. Det kræver selvfølgelig at du har noget ekstra bordplads som du gerne vil ofre til formålet. Stil gerne planterne i små klynger, eller sammen med andre køkkenting.


Her får du nogle eksempeler på pynt til dit køkken, hvis du ønsker at indrette dig med planter og plantemotiver:

1. Plakat fra Kristina Dam: Fås med flere forskellige motiver, så du kan sammensætte 2 eller flere
2. Plakat fra Martin Moore: Mørk og stemningsfyldt planteplakat
3. & 4. Uashmama urtepotter: Lækre håndlavede og vaskbare papirsposer til dine planter, fås også i helt store til dine gulvplanter
5. VertiPlants vægkrukke: Væghængt potteskjuler, hvis du ønsker få planterne op i en højere højde
6. Tapet med bambusmotiv: Tapet med dekorative bambusblade
7. Flora tapet: Farverigt, men afdæmpet, tapet med blomstermotiv

Source/kilder
Forsidefoto: Javier Wainstein via Behance / Foto 1: Stadshem / Foto 2: Coco Lapine / Foto 3: Entrance / Foto 4: Ahre Fastighetsbyrå / Foto 5: Stylingbolaget / Foto 6: Keeelly91 Interior Blog / Foto 7: Cantilever / Foto 8: Sköna Hem / Foto 9:  Simply Grove / Foto 10: Lotta Agaton

The post Dekoration med planter i køkkenet appeared first on Altomindretning.dk.

Viewing all 47 articles
Browse latest View live